Tilbage til forsiden af fotogalleriet
VS: Vores hverdagsmad
VS: Vores hverdagsmad
Uploadet af Lotte Malmgren

En af mine yndlingsretter er grønkålsrisotto - selvfølgelig med
hjemmeavlet grønkål. (Det er nemt at dyrke, og man kan plukke stort set
året rundt. Vi planter 6-8 planter, vi høster ikke en hel grønkål, men
plukker den mængde, vi skal bruge. De store, grove blade forneden får
lov at sidde - og de helt små i toppen. "Derimellem" plukker vi de
friske lækre blade).

6 hakkede skalotteløg og 3 pressede fed hvidløg steges blidt i 3 spk
olivenolie.
Tilsæt 300 g Coop grødris og fortsæt med at røre.
Tilsæt ca. 350 g kartofler i tern og finthakket grønkål fra 250 g
grønkålsblade.
Tilsæt 2 dl hvidvin og 2dl varm boullion (urtebouillion eller Danefrost
hønsekødssuppe). Tilsæt mere væske efterhånden, der skal bruges
yderligere ca. 1 liter.

Den færdige risotto smager godt med revet parmesan og hakket persille.
Det er også lækkert med et drys af hakkede hasselnødder.

Vi har prøvet at lave risotto'en med forskellige slags "rigtige"
risottoris, men den bliver simpelthen bedst med grødris.

venlig hilsen, Inge Marie Høgh.


Tilføj en kommentar...

Navn
E-mail
Web
Kommentar
 
Bedømmelse

Giv billedet en karakter (1-5), ved at klikke på nedenstående stjerner